onsdag den 1. august 2012

Det er svært at se skoven for bare træer

Idag var vi oppe og se Kuranda, som er en lille by oppe i regnskoven. Byen var ikke just fantastisk, men turen op og ned var ikke værst. Vi tog veterantoget fra Cairns, en tur på 25 kilometer, der tager omkring to timer. Banen blev påbegyndt i 1888 og blev åbnet i 1891. Byen blev i sin tid grundlag af europæer, da man fandt guld i området.

Turen op var super flot gennem Barron Gorge National Park. Undervejs stoppede vi ved Barron Falls, hvor der i sin tid var et større power station, drevet af vandfaldet.

Oppe i Kuranda spiste vi frokost på en fin cafe, inden vi gik rundt og så de mange (souvenir) butikker og markeder.

Turen hjem foregik med Skyrail - en smuk tur henover regnskoven.

(Malenes nye prikkede sko på tur)

Turen tog 40 minutter, med to stop undervejs. Det første ved Barron Falls, på modsatte side af hvor toget holdt, og det andet ved Red Peak Station, hvor der var lavet en lille tur rundt i regnskoven, hvor man blandt andet så det høje 400-årige Kauri Pine.

Vel tilbage i Cairns købte vi dejlig forfriskninger, og gik over og så Night Markets, hvilket kort kan beskrives som Asien udenfor Asien. En hal med mange små butikker med asiatiske varer, drevet af asiatiske folk og med en kundegruppe bestående af hovedsageligt asiater.

Vi fik ikke gjort os nogle køb, men stoppede i stedet impulsivt ind og fik pedicure. Noget ingen af os har prøvet før, men som vi bestemt skal have igen. Det var super lækkert, og til 35 $ (217 kr.) for en halv times intensiv forkælelse, kan su'en også holde til det.

(Christina nu med pink negle)

Vi sluttede aftenen af på thailandsk restaurant, hvor vi fik dejlig mad.

Velmætte og trætte på indtryk sidder vi nu på hotellet og slapper af. Imorgen er sidste dag i Cairns og dermed i troperne, så den skal stå på max afslapning - og shopping!

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar