Siden sidst

Så ankom vi til et sted, hvor netforbindelsen kan klare at uploade en masse billeder.

Siden vi forlod Airlie Beach d. 24 har vi været lidt rundt omkring. Vores første stop var ved Big Mango, der som navnet antyder, er en kæmpe mango.

Muligvis noget af det mest åndssvags turistede vi længe har set. For det første lignede det ikke en mango specielt godt, for det andet var der ikke meget andet på stedet end mangoen, offentlige toiletter og en infobutik. Yes.

Vi kørte videre til Townsville, hvor vi fik kigget lidt butikker (af byens størrelse var der virkelig få) og var til Chilli Tuesday, hvor man kan spise alt det chili(con carne) man kan for 10 $. Vi gik der fra med ondt i maverne.

Næste morgen tjekkede vi ud og kørte op til Castle Hill. Det forlyder at en lokal tosse fandt ud af, at stedet kun manglede nogle få meter for at blive betegnet som bjerg, hvorfor han valgte bringe jord op til toppen. Noget af et arbejde!

Men sikke en udsigt.

Onsdag kørte vi til Cardwell. En by der mest bar præg af at være en gennemkørselsby med et par beværtninger til truckere og folk der venter på bussen. Vi fandt dog et nogenlunde sted at købe os en sandwich og salat. Aftenen blev brugt på campingpladsen med at læse bøger og vaske tøj.

Efter Cardwell kørte vi igennem Mission Beach og så de smukke strande. Vi kørte efterfølgende ind ad i landet til Atherton Tableland, hvor vi tjekkede ind på et lille hyggeligt backpackersted i byen Yungaburra. Vi havde på forhånd aftalt at vi ville have et par afslappende dage, så vi tog to overnatninger. Den første aften var vi ude og se platypus.

Vi boede på et lille familieejet hostel, det uden sammenligning har været det hyggeligste og bedste vi har besøgt på turen. Der var hygge i haven, hvor vores Laika stod, super venligt personale og der var hundehvalp at lege med - foruden en hængekøje og hulahopring!

(ps. Bemærk lige appelsintræet)

Efterhånden er vi nået til d. 28. hvor vi drog fra Yungaburra. Vi fik fra vores hotel et par anbefalinger om stop i området til naturoplevelser, og dagen bød således først på et besøg ved et gigantisk træ - nærmere bestemt det i området berømte curtain fig tree.

Efterfølgende stoppede vi ved millaa millaa , hvor der var en fantastisk udsigt over Tableland, som vi havde kørt rundt i.

Milla Milla var også navnet på det vandfald vores vej gik forbi. Første af flere vandfald den dag.

De næste vandfald på turen fandt vi på en 2,4 km gåtur, der bragte os forbi Wallicher & Tchupala falls og nandroya falls. Det var ikke så velbesøgt som de andre vandfald, så vi havde dem og gåruten helt for os selv, hvilket kun gjorde oplevelsen bedre.

Sidste stop før vi for alvor vendte næsen mod Port Douglas var dagens sidste vandfald, Josephine falls. Endnu et meget smukt syn.

I Port Douglas havde vi udset os et hostel der ifølge Lonely Planet skulle være meget stilet. Vi sprang på, der da tilmed var gratis internet og morgenmad. Billederne og mangel på blogindlæg taler for sig selv.

Vi har været vant til, at der i det mindste var en smule grønt, der hvor vi parkerede bilen. Det var der ikke her. Det var bare en baggård. Det levede ikke helt op til vores forventninger.

I søndags skulle dagen stå på tur til Great Barrier Reef. Turudbyderne var mange, men vi valgte en tur der bød på sejltur med katamaran båd ud til en lille ø (Low Isles).

(i'm on a boat!)

Her fik vi slappet af og snorklet ved revet - en fantastisk dag der bød på kig til blandt andet skildpadder, rokker og hajer.

Nå ja, og så kaprede vi båden på hjemturen, med Christina som styrmand og Malene som navigatør.

I går var sidste hele dag med vores kære Laika Virgin. Det skulle udnyttes, så vi kørte så langt nord på vi kunne (til Cape Tribulation), før vejen blev til ikke-asfalteret-og-4-hjulstræks-krævende støvbunker. På vejen dertil havde vi først gjort stop, Mossman Gorge. Vi havde egentlig planlagt en bette gåtur på 2 kilometer i området. Desværre var en bro kollapset, så vi måtte nøjes med en mindre på 800 meter.

Derefter har vi:

Været på sejltur på Daintree River.

Hvor vi mødte Barratt - 4 meter lang krokobørge på nogenoghalvtreds år, der dovnede den i solen, efter en hel ko for tre uger siden.

Og hans kommende rival. En bette fyr på et år og 40 cm.

Hvis søster eller bror vi måske guflede i os til frokost?

Og så var køreturen i sig selv en oplevelse, gennem Daintree national parken, med udsigt til havet og stranden lige ved siden af vejen.

Samt cassowaries, der var i gang med at smovse roadkill i sig.

Hjemme igen nød vi at det var sidste nat i bilen. Sidste nat med tynd madras der deler sig midt om natten. Sidste nat uden siddehøjde i sengen. Den blev tilbragt med film og Tim Tam, en værdig afsked (hæhæ).

Men selvom udsigterne til mere plads omkring os og en rigtig seng at sove i er tiltrækkende, var det nu også lidt vemodigt at sige farvel til vores tro følgesvend i dag.

Lige nu sidder vi så i Cairns, uden bil, men med internet på værelset. Klokken har passeret 22.30, så vi er sgu længe oppe i dag! Imorgen står dagen på en udflugt til Kuranda, hvor vi en sidste gang skal prøve at forstå, hvor stor regnskoven her oppe er.

 

Sendt via Blogsy